FAQ

Hvilke typer af komponenter/emner kan Compfitt hjælpe mig med?

Vi kan frembringe det meste i de fleste råmaterialer, men du finder vores kernekompetencer inden for støbning og ekstrudering. Vi er eksperter i bl.a. aluminium, zink, stål, rustfrit stål, og siden 2005 har vi tilmed kunnet tilbyde glas– og spejlproduktion i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

Under alle omstændigheder leverer vi efter dine egne tegnings- & kravspecifikationer. Vi sætter en ære i at forstå din dagligdag, og du kan altid forvente et helhedssyn fra os. For vi forbedrer samarbejdet løbende og rådgiver dig om muligheder, der giver dig konkurrencefordele.

Hvorfor skal vi vælge at arbejde sammen med jer?

Det skal I, fordi vi kan give jer konkurrencefordele.

Hos os får du økonomiske besparelser og effektiviseringer gennem hele din værdikæde. Når vi producerer, leverer og lagerfører delkomponenter til dig, er det på dansk aftalegrundlag, i aftalt kvalitet og altid efter dine tegnings- & kravspecifikationer.

Er leveringstiden ikke for lang fra Kina?

Du skal forvente ca. 14-16 ugers leveringstid for første serieleverance.

Derefter vil vi meget gerne lave en aftale med just-in-time leverancer fra vores lager i Randers.

Vi overtager gerne den løbende lagerdisponering for dig, så der altid er varer på hylderne.

Hvordan garanterer I, at kvaliteten er høj nok på leverancer fra Kina?

Vores 25 medarbejdere i Danmark og Kina går på arbejde hver dag med ét formål: Vi vil levere den bedste service og kvalitet – uden afvigelser. Det efterlever vi ved at reducere risiko for vores kunder. Og ved at realisere en reklamationsrate på mindre end 0,1 % i gennemsnit de seneste tre år. Skulle vi alligevel møde bump på vejen, er vores kunde den første, der får besked.

Vi er ISO 9001:2015 certificeret, som vi efterlever, og vi fører statistik på alt, der har med kvalitet at gøre.

Kollegerne i Kina arbejder først og fremmest med kvalitetssikring. Og de fleste ressourcer bruges i opstarten af et projekt, hvor vi sikrer, at dine forventninger bringes ud til dem, der skal producere.

Dernæst foretager vi vores egen kvalitetskontrol på samtlige forsendelser. En kvalitetskontrol og dokumentation, som er aftalt og afstemt med dig som kunde.

Er Kina ikke volumenfikseret – skal det ikke være store mængder?

Naturligvis er der fordele ved store mængder, og motivationen hos alle involverede stiger i takt med ordrestørrelsen. Men det er altid en konkret vurdering af materialer og produktionsproces. Vi er ikke fikseret på volumen, og vi får meget til at lykkes, når bare vi kan være nogenlunde sikre på, at det samme emne bestilles igen og igen.

Hvad skal der nu til, for at I kan begynde at levere ind til min produktion?

Du skal give os et tilsagn om, at vi har en aftale. Så går vi i gang med et forløb, der typisk er som følger:

  1. Udarbejdelse af kvalitetssikringsmateriale (dokumentation og sporbarhed).
  2. Levering af prøver til godkendelse og test – eventuel efterjustering af værktøjer – og nye prøver til godkendelse og test.
  3. Godkendelse af prøver og dermed frigivelse til serieproduktion.
  4. Levering af den første hele produktion – 0-serien ( First batch ordre (FBO).
  5. Levering af de løbende ordrer (RO).

Læs mere om, hvordan vi gør

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os